Bagte kartofler i airfryer med ost og creme fraiche
Sprød skal og luftig kerne. Fyld med det, du har i køleskabet.
50 minLetAirfryerVegetarBudget

9kr. pr. person
Fremgangsmåde
- Skrub kartoflerne, og prik dem flere gange med en gaffel.
- Gnid dem ind i olie og salt.
- Kør i airfryeren ved 190 °C i 40-45 minutter, til de er bløde, når du stikker i dem.
- Skær et kryds i toppen, og pres let sammen, så de åbner sig.
- Fyld med creme fraiche, majs og ost, og drys med klippet purløg.
Tip: Store kartofler tager længere tid. Stik en kniv ind: Går den let igennem, er de færdige.


